Kristusbrevene

 

Kristusbrev 2

s. 1-5

 

dikteret år 2000

overs. 2019

 

 

 

Side 1

 

 

(Dette brev bør der grundes over i stedet for at læses)

 

Jeg er KRISTUS.

Skønt jeg virker fra de højeste riger af GUDDOMMELIG SKABENDE BEVIDSTHED, omslutter min indflydelse jeres verden.

Billedligt talt er jeg lige så fjernt i "bevidsthed" fra jeres verden, som jeres sol er fjernt fra jorden. Men hvis I påkalder mig oprigtigt, er jeg så tæt på jer, som det er nødvendigt for at hjælpe jer.

Der vil være mange, som ikke vil være i stand til at modtage disse breve. Sådanne mennesker er endnu ikke rede til dem.

Der vil være dem, der vil forsøge at undertrykke deres eksistens, da læren vil true deres levebrød eller religion. Det vil ikke lykkes dem. Disse BREVE vil blive styrket ved modstand.

Der vil være dem, der vil modtage disse BREVE med glæde, da de i deres sjæle, har vidst, at på den anden side af verdens religioner eksisterer SANDHEDEN – eksistensens REALITET*.

Det er disse mennesker, som vil blomstre og i sidste ende redde verden fra selv-udslettelse.

Jeg vil nu fortsætte med min "selvbiografi", hvor jeg sluttede i mit forrige BREV.

Mit formål med at give jer nogle af de biografiske detaljer fra min indtræden i det offentlige liv som lærer og healer er for jer at levendegøre mine ungdommelige holdninger, adfærd og omstændigheder for at nå min egen tilstand af åndeliggjort menneskelighed.

Det er vigtigt, at I er i stand til at visualisere Palæstina, som det var, da jeg var på jorden og tydeligt se de indre konflikter som min lære vakte i de mennesker, som var indoktrineret i den jødiske tro og traditionelle ritualer.

Disse konflikter er kernen I evangelisternes manglende evne til præcist at nedskrive alt, hvad jeg forsøgte at undervise dem.

I evangelierne er der hyppige henvisninger til mine lignelser, der beskriver Himmeriget eller Guds Riges virkelighed, alt efter hvilket navn evangelisterne brugte.

Men ingen steder er der gjort noget forsøg på at nå ind i selve ordene, udforske talemåder eller uddrage den åndelige betydning af Guds Rige eller Himmeriget.

*eksistensens REALITET / tilværelsens VIRKELIGHED.

 

Side 2

 

Alt imens jeg taler om mine sande prædikener givet til menneskene, vil I, i lyset af mine erfaringer i ørkenen og jeres egen viden om videnskabelige kendsgerninger, omsider være i stand til at forstå lidt af det, jeg forsøgte at undervise i på det pågældende tidspunkt.

Siden dette stort set mislykkedes, er det bydende nødvendigt at gøre endnu et forsøg i begyndelsen af denne tidsalder, dette årtusind,

da det er på min privilegerede, højeste åndelige viden og indsigt, at den næste tidsalder vil blive grundlagt og udviklet.

Det var - og er - afgørende for en Lærer som jeg og andre, der har været, hyper-følsomme og fuldstændigt engagerede mentalt og følelsesmæssigt i en søgen efter Eksistensens Sandhed, at komme til jorden for at PRÆGEORD til at beskrive for mennesker, som på jorden, er  ordets fanger, hvad der ligger i den SKABENDE UNIVERSELLE DIMENSION i en ikke-formet tilstand.

Var det ikke for sådanne inspirerede lærere, ville menneskene på jorden være forblevet i uvidenhed om alt, hvad der ligger bag det jordiske - rede til at blive kontaktet, personligt erfaret og absorberet for at fremme den fremtidige åndelige udvikling.

Ikke kun dette - Bibelen siges at være den mest læste bog i verden. I sin nuværende form har den tjent sit formål.

Det Nye Testamente, i sin nuværende form, med al dens bagage af fejlfortolkning, er et afskrækkelsesmiddel mod åndelig udvikling.

Det er nu på tide at komme videre ind i en ny sfære af mystisk erkendelse og forståelse.

Da det er umuligt for mig at nedstige i en menneskelig krop igen for at tale til verden og jeg har andre dimensioner som jeg tjener, har jeg trænet en følsom sjæl til at modtage og nedskrive.

Det er det nærmeste jeg kan gøre for at tale til jer personligt.

Jeg håber, I vil være i stand til at modtage og acceptere dette.

Uanset hvad der er fejlagtigt, slettes. Det kan I være sikre på.

De hændelser og helbredelser, der henvises til på de følgende sider er ikke vigtige.

De skete, men de er kun givet for at få jer til at forstå deres sande åndelige betydning.

Jeg vil have jer til, når I læser, at relatere betingelserne for 2000 år siden til jeres nuværende liv og tid.

Jeg vil have jer til at betragte personen ”Jesus” som et "ikon" af, hvad der i sidste ende kan opnås af ethvert menneske, som er parat og villig til at blive et stiftende medlem af "Guds Rige" på jorden.

Selv om mennesker i jeres nuværende verden er, hvad I kalder sofistikerede, opblæste i deres moderne ”viden og lærdom”, velbevandret i moderne manerer og i nye måder at forholde sig til hinanden, var mennesker for alle de år siden dybest set de samme som jer selv.

De blev styret og motiveret udelukkende af deres TVILLINGE-IMPULSER

Binding-Afvisning

Begær- Afsky

lige som I er.

De elskede, hadede, kritiserede, fordømte, bagtalte og sladrede, besad ambitioner om at stige til toppen af samfundet, foragtede dem, der var fiaskoer i livet, i al hemmelighed ”sov de med andre", som I kalder det og hånede dem, der på en eller anden måde var anderledes end dem selv.

For at hjælpe jer til fuldt ud at forstå og sætte jer ind i min tid på jorden, er min ”bevidsthed” nedsteget til jeres plans jordiske tilværelse for endnu en gang at opleve "personen Jesus” og de følelser og begivenheder, hvor jeg var involveret.

 

******************

 

Side 3

 

 Da jeg forlod ørkenen og begyndte min vandring ad vejen, der førte til min landsby Nazaret, var jeg stadig opstemt, overstrømmende lykkelig i den viden, der på strålende vis var blevet åbenbaret for mig i ørkenen.

Jeg fokuserede udelukkende mine tanker på alt, hvad jeg havde lært, og hvis mine tanker forvildede sig tilbage til mine tidligere negative tankeformer, vendte jeg mig hurtigt mod "Faderen" for at få inspiration og beslutsomhed til at overvinde dem. På denne måde vendte jeg hele tiden tilbage til bevidstheden og forståelsens Lys.

Nogle mennesker kiggede skævt til mig, idet de så min glæde og også mit snavsede, usoignerede udseende. Var jeg glad fordi jeg havde drukket, tænkte de?

Andre så på mig med afsky. I stedet for at reagere med vrede som tidligere, huskede jeg, at jeg var blevet velsignet med visioner og viden, som de ikke engang kunne begynde at forestille sig.

Jeg velsignede dem og bad for deres indre vision om på samme måde at blive åbnet, og fortsatte fredeligt ad vejen mod mit hjem.

Der var dog landsbyboere, der så på min ynkelige tilstand med medfølelse og skyndte sig ind i deres huse for at hente mig brød, ja endda vin for at hjælpe mig videre på min vej.

Der var altid nogen, der tilbød mig husly for natten.

"Fader-Livet” opfyldte sandelig alle mine behov og gav mig beskyttelse, når det var nødvendigt.

På det tidspunkt, sagde jeg ikke et ord om mine uger i ørkenen. Jeg følte, at tiden endnu ikke var moden.

Til sidst, nåede jeg min hjemby, Nazaret og landsbyboerne kastede hånlige blikke på mig, og pegede fingre ad mit beskidte ydre og mit lasede tøj.

”Beskidte dovne drønnert” var nogle af de mere venlige ord, de slyngede efter mig.

Jeg kom til min mors dør med en følelse af skræk, da jeg vidste, at hun ville være mere chokeret end hendes naboer, når hun så mig stå foran hende: tynd, knogler der viste sig gennem huden, indsunkne øjne og indfaldne kinder, ansigtet brændt sort og læber forbrændte af solen og et skæg, der var vokset langt og tjavset.

Mit tøj! Hun ville blive chokeret, når hun så mit tøj - dets oprindelige farve helt skjult af ørkenstøv og klædet revet og laset.

Jeg gik op ad trappen, og gjorde mig stålsat for at udholde heden fra min mors raseri.

Da jeg bankede kom min søster til og åbnede døren.

Hun så forskrækket på mig med åben mund og store øjne og smækkede derefter døren i hovedet på mig.

Jeg kunne høre hende løbe til det bagerste af huset imens hun råbte:

”Mor, kom hurtigt, der er en beskidt gammel mand ved døren.”

Jeg kunne høre min mor mumle ærgerligt for sig selv, mens hun skyndte sig til døren.

Hun åbnede den og stod som forstenet i chok.

Jeg smilede et øjeblik, mens hun så op og ned ad mig med stigende rædsel, da hun indså at den frygtelige skabning faktisk var hendes egensindige søn, Jesus.

Jeg rakte min hånd mod hende og sagde:

"Jeg ved, jeg giver dig megen smerte, men kan du hjælpe mig?"

Straks, ændredes hendes udtryk og men hun trak mig indendørs, sikrede hun døren.

”Hurtigt”, sagde hun til min bange søster.

"Hold op med den larm og sæt vandet til at koge. Din bror er udsultet. Det er ligegyldigt, hvad problemer, han har rodet sig ind i. Han hører til hos os. Vi må tage os af ham.”

Forsigtigt, hjalp hun mig af med tøjet og bøjede mig over en stor beholder med vand og skrubbede mig ren.

Hun vaskede og trimmede mit hår og skæg og dækkede blidt sårene på min krop og læber med en helbredende salve. Ingen af os brød tavsheden.

Jeg nød i fulde drag den kærlighed, hun viste mig og forsøgte at vise min taknemmelighed ved at være mere blid og følsom mod hende.

 

Side 4

 

Idet hun havde hjulpet mig med at få en ren kjortel på, satte hun mig ned til et beskedent måltid af brød, mælk og honning.

Tøvende, gav hun mig vin for at give mig styrke, men det var tydeligt, at hun troede, at vinen havde været årsag til min elendige tilstand.

Hun førte mig hen til en seng og lagde et tæppe over mig.

Jeg sov i flere timer og vågnede forfrisket til en morgen, med klart solskin, der lyste gennem vinduet.

Jeg længtes nu efter at tale med min mor, for at fortælle hende, at jeg faktisk var en Messias, men ikke den slags jøderne forestillede sig.

Jeg kunne redde mennesker fra de dårlige følger af deres ”synder”. Jeg kunne hjælpe dem med at opnå sundhed, overflod, opfyldelsen af deres behov, fordi jeg nu kunne lære dem nøjagtigt, hvordan verden var blevet skabt.

Mens jeg forsøgte at fortælle hende dette, begyndte hun at blive opstemt og glad. Hun sprang op og ville styrte ud for at fortælle naboerne at hendes søn faktisk var Messias - de skulle høre, hvor pænt han nu talte - og at han havde fastet i ørkenen!

Men jeg stoppede hende fra at gøre dette. Jeg sagde, at jeg endnu ikke havde fortalt hende, hvad der var blevet åbenbaret for mig.

En af de vigtigste ting jeg havde lært var, at de ortodokse jøder tog helt fejl i deres tro på en hævnende "Gud". Noget sådan fandtes ikke.

Det skræmte og chokerede hende, og hun udbrød: "Hvordan vil Jehova så regere verden og gøre os gode og lytte til hans profeter, hvis han ikke straffer os?

Er du nu så stor, at du vil fortælle ypperstepræsterne deres eget hverv, som er overleveret til dem fra Moses 'tid? Vil du nedbringe mere skam over dette hus?"

Hun begyndte at græde og sagde vredt: "Du har ikke ændret dig det mindste. Du har kun ændret dig i, hvad du siger. Du har ikke bragt mig andet end sorg.

Hvordan kunne jeg nogensinde have troet, at du ville blive en Messias? Du vil kun føre folk ind i større pine end nogensinde før, med dine mærkelige ideer.”

Mine brødre hørte hende jamre og kom løbende, og ville smide mig ud af huset.

Fordi jeg ikke ønskede at skabe uro, tilbød jeg at gå i al fredsommelighed.

Hvis det var den måde, min mor reagerede på, kunne jeg være sikker på, at alle andre ville reagere på samme måde på, hvad jeg ønskede at fortælle dem.

Jeg indså, at jeg behøvede en tid i absolut hvile og stilhed, hvor jeg kunne samle alle mine tanker og oplevelser.

Jeg behøvedes at bede for inspireret vejledning i, hvordan jeg bedst nærmede mig jøderne med mit budskab af ”gode nyheder”.

Jeg var sikker på, at ”Fader-Livet” ville imødegå mine behov og at jeg et eller andet sted ville finde den rette bolig.

Selv om min mor var rasende over mine tilsyneladende "indbilske holdninger”, var hun ikke desto mindre splittet p.g.a. sine følelser af kærlighed og medfølelse for min udmagrede tilstand.

Hun afviste alt, hvad jeg syntes at stå for - oprørskhed, foragt for den jødiske religion, selvrådige holdninger over for autoriteterne, min egenvilje og arrogance, men hun elskede mig stadig og var meget bange for, at jeg til sidst ville komme ud i større problemer, end jeg nogensinde havde troet mulig.

Hun irettesatte mine brødre, og sagde at de skulle holde op med deres højlydte diskussioner og vendte sig mod mig. "Du kan bo her indtil du har det bedre," sagde hun. ”Måske, kan jeg tale dig til fornuft, mens du er her."

Jeg kan fortælle dig nu, at hvis du går ud i gaderne og begynder at tale, som du har gjort til mig – vil du ende i en endnu værre tilstand end nogensinde før.

Folk vil spytte og kaste deres rådne affald efter dig. Du er en skændsel mod din familie.

 

Side 5

 

 Så på trods af hendes vrede, lo jeg, takkede og kyssede hende varmt.

Jeg blev med glæde hos hende, vel vidende, at under hendes vrede, var hun dybt bekymret for mig.

Hun gav mig god og nærende mad og lavede gode nye klæder til mig.

Jeg påskønnede alt, hvad hun gjorde for at forbedre mit udseende, da jeg vidste, at for at bevæge mig frit mellem rige og fattige, måtte jeg være acceptabelt klædt i pænt tøj.

Til tider var der mangel på mad i hjemmet. Ved at trække på kraften fra min "Fader", supplerede jeg den op uden at sige noget.

Det gjorde hun heller ikke.

Jeg vidste, at hun bedrøvet spekulerede på, om jeg ud over alle mine andre dårlige vaner, havde tilføjet det at være tyv.

Hun fangede mig med et friskbagt brød i mine hænder, og vidste, at jeg ikke havde været ude af huset for at købe det og ovnen havde heller ikke været i brug den dag.

Hun sagde ikke noget, men gav mig et langt undrende blik. Jeg kunne se hendes holdninger ændres på det tidspunkt.

Hun var ikke længere sikker på sig selv. Hun var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved sine egne holdninger til mig og også sandheden i mine udtalelser:

"Hvad skete der virkelig med ham ude i ørkenen? Hvordan kunne han gøre et brød uden ild, mel og gær? Hvad betyder det? Er han Messias?”

Så skar min bror sin hånd. Han havde mange smerter, da der kom betændelse i.

Han tillod mig at lægge mine hænder på hans sår og roligt bede. Jeg kunne se, at han følte "Kraften" strømme ind i hans hånd, for han kiggede mærkeligt på mig.

"Smerten er væk" sagde han kort. Han var sur, da han gik derfra, og jeg vidste, at mens han var lettet over at være fri for smerte, kunne han ikke lide, at jeg havde været i stand til at hjælpe ham. Jeg fornemmede hans jalousi.

Min søster skoldede sin hånd og en anden bror klagede ofte over slem hovedpine. Jeg var i stand til at helbrede dem begge.

Mine brødre og søstre begyndte at spøge med mine "magiske kræfter".

De satte spørgsmålstegn ved, hvad ”ondt” jeg måske kunne gøre dem, hvis de gjorde mig vred.

Anspændtheden i hjemmet blev værre og jeg følte medlidenhed med min mor, der længtes efter fred i huset.

Men hun så ændringer i min opførsel, og blev trøstet.

Jeg var mere stille, kontrollerede tydeligt sandsynlige udbrud, tøjlede min energi, dæmpede min utålmodighed, diskuterede ikke længere.

Jeg blev mere omsorgsfuld, lyttede til hendes kvindelige beklagelser, hjalp hende i huset ved at reparere møbler, der var gået i stykker og gik over bakkerne til fjerntliggende gårde for at finde de frugt og grøntsager, som hun ønskede.

Jeg kom til at elske hende ømt og medfølende som en mor bør elskes.

En dag, vovede hun at spørge mig: 'Siger du stadig at Jehova er en myte?"

”Job sagde, at hvis Jehova holdt op med at trække vejret, ville alt kød falde sammen.

Dette er den "Jehova" jeg tror på, og så."

"Ingen har set Jehova!" sagde hun fast.

"Jeg så det, som har skabt alt," svarede jeg stille og roligt. "Jeg kalder DET "Faderen", fordi DET er perfekt KÆRLIGHED. KÆRLIGHED mere perfekt end en mors", tilføjede jeg og smilede til hende.

”DET” virker i, gennem og for al DETS skabelse.

Det er den "Fader" i mig, der har bragt dig de ting, du behøvede i huset og helbredte mine brødre og søstre så hurtigt."

Jeg kunne se, at hun var begyndt at forstå lidt af det, jeg sagde.

"Hvad med 'synd'?” Spurgte hun.

dikteret år 2000

overs. 2019

Læs s.6 - 9