Kristusbrevene

 

Kristusbrev 3

s. 1-5

 

dikteret år 2000

overs. 2019

 

 

Side 1

 

(Eftersom disse breve fører jer ind i en åndelig-mental dimension, der transcenderer de menneskelige aktiviteters og bekymringers plan, vil de bedst blive absorberet, hvis de indledes med en tid i stilhed ogafslapning.

Bring jeres sind i ro. Hvis det er muligt, gå da ind i en tilstand af indre tankestilstand .

Det er først,når I er i denne tilstand af fuldstændig modtagelighed, at disse Breve vil gennemtrænge jeres menneskelige tanker med deres virkelighed.)

Det er min GRÆNSELØSE HIMMELSKE KÆRLIGHED, der tilskynder mig at vende tilbage igen og igen for at skrive til menneskeheden, med den hensigt, at endelig - som mange af jer, der er klar til at modtage det -

vil besidde den viden som vil gøre det muligt for jer at overskride jeres menneskelighed og forenes med ”Fader-Bevidstheden" - den sande ”Kærligheds-Bevidsthed”, i hvilken alle ting erkendes smukke og det i rigeligt mål.

Som jeg har sagt tidligere og ønsker at gentage, var hele min mission på jorden foranlediget af KÆRLIGHED og var KUN rettet mod at undervise i Sandheden om Tilværelsen, for uden denne viden er der intet håb om forløsning fra de kvaler, som menneskeheden fødes til at udholde.

Jeg ved, at dette udsagn vil bringe megen sorg til oprigtige og engagerede tilhængere af den kristne religion og de, der har centreret hele deres tro på personen ”Jesus”.

Men i sandhed siger jeg jer, at lykkes det jer at befri jer selv fra den menneskelighed, der holder jer tilbage fra den fulde virkeliggørelse af UNIVERSEL SANDHED og forståelsen af den sande natur af den "åndeligt-menneskelige tilstand jeg kaldte ”Guds Rige”, bliver I nødt til at vende jer bort fra de gamle dogmer om "frelse ved Lammets blod”, ”Treenigheden”, og lignende, og med et fuldstændigt åbent og modtageligt sind nærme jer SANDHEDEN OM TILVÆRELSEN.

Ingen anden frelse er mulig. "Gud" kan ikke "frelse" jer, fordi, i uvidenhed om de faktiske omstændigheder i tilværelsen, vil menneskeheden fortsætte med at gøre de samme jordbundne fejl ind til tidernes ende og der medskabe sine egne sygdomme og elendigheder.

Desuden er dette, uanset hvad en mands tro kan være i forbindelse med ”frelse fra synd”, en menneskelig vildfarelse, idet loven om årsag og virkning er en uberegnelig faktor og er en indre - iboende - naturlig karakter ved tilværelsen.

Man kan ikke adskille virkninger fra årsager, man kan heller ikke slette årsager og stadig have virkninger. I hvert niveau af tilværelsen er dette Sandheden.

I er måske nu tilstrækkeligt avanceret i jeres tankegang til at kunne modtage følgende grundlæggende Sandhed om jeres jordiske tiilværelse.

Loven om ”Årsag og Virkning”, ”At Høste og at Så” er den synlige effekt af, hvad I kalder "elektromagnetisme", og ingen, der har noget kendskab til videnskaben ville forvente af "Gud", at han ophævede loven om elektromagnetisme, som udgør ”aktivitet-binding-afvisning”.

Aktivitet-Binding-Afvisning” eller ”Bevægelse-Tiltrækning-Afvisning" er de grundlæggende IMPULSER i TILVÆRELSEN* og i selve den menneskelige BEVIDSTHED, der har frembragt jeres synlige livsformer, og er skabelsens eneste ”instrumenter” eller ”redskaber”.De er ansvarlige for udformningen af substansen eller ”materien” og også for udviklingen af individualiserede former og endelig af personligheden selv i alle levende væsener.

*tilværelse(-n) / eksistens(-en) (eksistens vil blive  foretrukket fremover (eng. existence) (o.a.)

 

Side 2

 

Da disse love er grundlæggende for jeres individualiserede eksistens, er det umuligt at sætte dem til side.

Derfor kan I ikke ignorere de iboende problemer i jeres individualiserede eksistens og tro, at "Gud" vil frelse jer fra dem.

Jeres eneste håb om en endelig befrielse, at træde ud af de menneskelige erfaringers trædemølle, er at genkende og erkende dem og derefter arbejde minut-for-minut på at transcendere dem og til sidst forenes i sindets, hjertets og handlingens renhed, og blive "et" med den Universelle Kærligheds-Bevidsthed - ”Faderen”, som gør KÆRLIGHEDS-ARBEJDET.

Samtidig med at I vokser i bevidstheden om ”Faderens” sande NATUR ”indeni jer og transcenderer jer selv og alt omkring jer", vil I komme til at få en uafvigelig tro på, at I under enhver given omstændighed, vil kunne trække på inspirationen, kraften og et åndeligt løft direkte fra ”Faderen” inden i og omkring jer.

I vil komme til at VIDE, at det virkelig er "Faderen", som støtter og vejleder jer i ”Fader-Kærligheds-Bevidstheden".

Det bliver helt klart for jer, at mens "Faderen" er universel, er den også individuel for jer. Den kender jer, er bevidst om jeres tanker og jeres problemer.

Inden for ”Fader-Kærligheds-Bevidstheden" venter de perfekte løsninger på jeres erkendelse.

Når I erkender dem, og bliver føjelige og villige til at lytte, vil I blive befriet fra smerte.

Indtil I er villige til at lytte, vil I aldrig blive fyldt med "Fader-Kærligheds-Bevidstheden".

Jeg vil fortælle jer en lignelse. Forestil jer et barn skrige og sparke, fordi han vil have en is.

I hele den tid det foregår, venter hans far tålmodigt ved døren til hans værelse for at vise ham, at han har bragt ham is og frugt.

I tror måske denne lignelse er usandsynlig, ikke desto mindre er den sand. Mødre vil huske tidspunkter, hvor børn har været utrøstelige over noget og nægtet at lytte til, hvad moren ihærdigt forsøger at fortælle dem og alligevel har moren løsningen, der venter på dem i det øjeblik de holder op med at græde og tørrer deres tårer.

Jeg kan se menneskenes slid og slæb og deres gråd og min medfølelse er grænseløs.

I bliver hørt, men inden for rammerne af jeres nuværende bevidsthed, er der kun lidt jeg kan gøre for jer.

Jeg kan ikke gennemtrænge de remme og kæder af årevis med uvidende tanker og handlinger.

Jeg ser smerten foreviget i kirkerne, i gudstjenesterne og på prædikestolene af uoplyste prædikener.

Jeg ser nationer og deres folks anstrengelser ved at kæmpe med de problemer, der følger af deres traditionelle værdier, kulturer og religiøse tro.

Jeg ser begrænsningerne i deres daglige liv, den manglende opfyldelse af deres behov og formål og de lidelser, der stammer fra relationer af enhver art.

Den kollektive bevidsthed, som udstråler fra verden er en uddunstning af frygt, bitterhed, vrede og følelsesmæssig turbulens af begær, hævn og udmattelse, iblandet

medfølelse, beslutsomhed om at hæve verdensbevidstheden, en dedikation til at søge efter den ubetingede kærlighed af dem, der har modtaget inspiration og en grad af oplysning.

Jeg kommer tæt på mennesker, der kalder på mig og arbejder med dem for at lindre deres nød, men deres tankegang og overbevisninger er så stærkt præget i deres hjerner, at min Sandhed ikke kan nå igennemog bringe ny viden til deres sind.

Mange mennesker har hørt, om end kortfattet og ufuldstændigt,men har manglet modet til at acceptere nye ideer og tale om dem.

Desuden har tiden ikke været den rette til at trænge gennem den menneskelige bevidstheds barrierer for at undervise jer.

 

Side 3

 

Men nu er tiden den rette. I har bevæget jer ind i en ny dispensation af vibrationelle frekvenser,som vil gøre det lettere for jer at hæve jer op fra den tidligere materialistiske tidsalder.

Det kan lyde som en mærkelig udtalelse, men der er et universel kundskabsdepot af viden om energier, som I ikke har en anelse om. På dette tidspunkt, er der intet jordisk sind, der er i stand til at forstå det.

Det er kun muligt for jer at "forestille" jer det energispekter, som ikke er sandheden.

Det vil derfor hjælpe jer, hvis I kan acceptere mine udtalelser og stole på dem, da de er sande.

I er på vej ind i nye svingningsfrekvenser vedrørende ”den menneskelige bevidsthed”, som vil gøre det muligt for jer at bevæge jer fremad ind i den åndelig-mentale udvikling, som jeg beskrev i Brev 1.

Da jeg er gået i en anden retning, skal jeg nu gentage:

I kan ikke undslippe de mest fundamentale love i tilværelsen angående jeres tanker og følelser - såning og høst – mere end I kan undslippe elektromagnetismens love i jeres materielle verden, for elektromagnetisme er den IMPULS, der producerer loven om såning og høst, ligesom elektromagnetisme producerer formen inden for det fundamentale felt af energipartikler.

Det er derfor ikke muligt at fortsætte med at tro på kristne dogmer og samtidig forsøge at følge disse Breve, fordi dogmerne vedrørende ”frelse ved min død på korset”, Treenigheden, fysisk opstandelse fra de døde, og brug af røgelse og fastsatte former for bøn, er fejlagtige, og kendsgerningerne, der nu er præsenteret for jer i disse Breve er Sandhed.

Dogmerne og de sakrale rester er afledningsmanøvrer for at få jeres opmærksomhed og troskab, men tilslører sandheden i min undervisning.

Derfor måtte disse Breve skrives.

Den eneste måde jeg kunne nå verden på nuværende tidspunkt, hvor den er ved at gå ind i en ny sind/følelses dispensation, var ved hjælp af et modtageligt, lydigt og deprogrammeret sind til at modtage instruktionen og gøre det manuelle arbejde for mig.

Disse breve tilbyder de eneste sande metoder, ved hvilke menneskene vil finde vejen til den åndelige dimension, hvor alle menneskelige fejl forsvinder og kun kærlighed bliver tilbage.

Alt andet der kan siges, er ren menneskelig rationalisering og ræsonneren - og det er ikke SANDHEDEN.

Mennesker søger nye måder at løse gamle problemer på, især i Amerika, men indtil de forstår LIVETS sande natur, egoet og Tilværelsens Love, vil de blot styrke ”egoets” træk og deres smerte vil fortsætte.

Husk, at når jeg på de følgende sider gøre rede for den enkle Sandhed jeg sagde for to tusind år siden, forbliver denne Sandhed konstant og uforanderlig.

Derfor er det kun muligt at uddybe jeres forståelse af Sandheden, ikke at ændre den.

Har I indset, efter I har læst de to første Breve, at alt det jeg sagde til det palæstinensiske folk var et direkte resultat af det, jeg havde forstået om "tilværelsens virkelighed” i ørkenen - at intet varfast?

 

Side 4

 

Kan I huske, at jeg i min transcendentale tilstand så på klipper, sand, bjerge og vand under mig i Det Døde Hav og alt virkede som om det var "flimrende støvgran”?

Stenene, sand, bjerge og vand var kun adskilt fra hinanden, ved forskellen iintensiteten i de "flimrende støvgran” og ved den tilsyneladende tæthed af støvgran inden i det flimrende.

Der er ingen anden måde jeg kan beskrive det jeg så, da jeg var på jorden eller formidle de faktiske omstændigheder vedrørende den sande tilstand af ”stof” og den tilsyneladende faste struktur og konstruktion af jeres verden.

I moderne tale ville I sikkert kalde de "flimrende støvgran” for partikel-svingninger.

Måske kunne I kombinere de to udtryk og beskrive den mest grundlæggende synlige "virkelighed", som ”flimrende partikler”. Dette giver det følelsen af det "glødende lys", hvori jeg så partiklerne danse.

Idet jeg har sagt alt det foregående som en indledning til min beretning om mine aktiviteter i Palæstina, lad mig da så tage jer til en anden dag for to tusinde år siden, da solen skinnede og himlen var klar og blå og jeg begyndte at klatre op i bjergene med mine disciple i et forsøg på at trække os tilbage for at hvile, meditere og bede.

Men sådan skulle det ikke være. Vi have tænkt at undslippe, men til trods for at vi havde fortalt folk om vores hensigter, blev vi alligevel fulgt først af et par stykker, der derefter råbte til andre, at vi var på vej op i bjergene.

Selv om vi bad dem om at vende tilbage til deres hjem, voksede de få til en stor skare som fulgte efter os. De insisterede på, at jeg skulle tale til dem.

I undrer jer måske over, hvorfor de var så ivrige efter at lytte til mig.

Intuitivt vidste de, at jeg talte LIVETS ord til dem.

Jeg viste dem altid ”Faderens” aktivitet omkring dem, og det gav dem håb og hjalp dem til at få et nyt syn på tilværelsen.

Jeg talte med dem om kærlighed og de følte sig trøstet.

Det var derfor jeg kunne sige til dem, vel vidende, at de ville forstå og være enige med mig:

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. For mit åg er let, og min byrde er nem.”

De vidste, at når jeg talte disse ord, som jeg ofte gjorde, sammenlignede jeg de jødiske lederes regler og love med Sandheden jeg præsenterede for menneskene.

Så når jeg blev bønfaldt af menneskene om at undervise dem, hvad andet kunne jeg gøre end at sætte mig ned på en klippe over dem - og undervise.

Jeg var fast besluttet på, at hvis de var kommet så langt for at høre mig, ville de høre noget, de ville huske og muligvis tale om hele deres liv.

Jeg vidste, at på trods af alt, hvad jeg havde fortalt dem om "Faderen"og "Fader-Kærligheden”, var de stadig ængstelige for at blive afvist af "Gud".

Selv om jeg havde forsøgt at hjælpe dem til at forstå, at "Faderen", som jeg talte om, ikke var den personificerede "Gud", som de tilbad, vidste jeg godt at de var forvirrede.

Selv om jeg havde fortalt dem igen og igen, at "Faderen" var inde i dem, var de stadig bange for, at de kunne pådrage sig straf fra oven ved at tro på mine ord.

Hvad skulle jeg undervise dem i den dag, spurgte jeg,

"Faderen”?

Så lagde jeg mærke til de geder og får, der græssede på bjergsiden under overvågning af deres hyrde og dagens budskab gik op for mig.

Jeg rejste mig op og råbte, så min stemme ville kunne høres til de bagerste i mængden:

"I ser disse får og geder, der græsser på bakkerne. Fårene er ét sted, og gederne et andet.”

 

Side 5

 

Tænk på fårene. De er tålmodige og ikke-aggressive mod hinanden, selv når de bliver stuvet tæt sammen i et hjørne af deres indhegning. De græsser stille og roligt, gør aldrig krav på græs, som ikke er deres, efterlader deres græs tæt, men ikke beskadiget, så at græsset kan komme sig efter at de har passeret over det. Vigtigst af alt: De lytter til deres hyrdes stemme."

"Derfor tager han sig godt af dem. Han viser dem vej til de bedste græsgange, og han sover med dem om natten, så at de ikke bliver truet eller angrebet af hunde eller røvere.”

Se på gederne, hvordan de klatrer og springer over klipperne og bringer sig selv i svære og farlige situationer. De river og slider i brombærbuskene og træernes grønne løv. De er ødelæggere."

"Var det ikke for deres nytte for menneskene, fandtes der ikke noget andet for dem end at være bundet hele dagen eller sat ud i ørkenen.”

"Jeg ser jer nedenfor mig og jeg ved, at blandt jer er der mange får - og blandt jer er der også mange geder.”

Der var nogle enkelte, der mumlede vredt, men for det meste skubbede folk godmodigt til hinanden, udpegede ”gederne”- og grinede og nikkede.

Det var godt at se dem le og så fortsatte jeg.

"I kan kende fårene på deres hjem, den måde, de behandler deres naboer på, og den måde, de bliver betragtet af alle i deres lokalsamfund. I kan ligeledes kende gederne - er det sandsynligt, at de har mange venner?”

Der lød et kraftig brøl fra mængden: ”Ne-e-ej!" efterfulgt af megen latter.

Følger hyrden efter gederne og drager omsorg for dem - eller må de passe på sig selv og komme hjem af sig selv for at blive malket om natten?"

Igen lo mængden og råbte forskellige svar, nogle af dem meget morsomme og vittige.

"Og sådan er det med jer, der er får og de af jer, der er geder - I er beskyttet af ”Faderen” hvis I er får og I er ikke beskyttet af "Faderen", hvis I er geder, fordi I stædigt følger jeres egne ønsker hver dag og måske efterlader et spor af ødelæggelse bag jer."

"Sig mig - kan"Faderen" beskytte de mennesker, der er geder?”

Mængden var tavs, men lyttede intenst.

"Vil I da sige, at ”Faderen" er vred på gederne og ikke vil beskytte dem, eller vil I snarere sige, at ligesom hyrden tager sig af sine får, ville han også tage sig af gederne, hvis de ville tillade det."

"At ”Faderen” elsker får og geder lige meget, men ikke kan beskytte dem ligeligt på grund af gedernes naturlige adfærd? ”

Tænk også på fårenes og gedernes spisevaner."

"Får er tilfredse med kun at æde græs,som deresmaver er perfekt skabt for, mens geden vil æde alt, hvad den møder og den har overhovedet ingen respekt for sit helbred.”

Sådan er det også med mennesker, der ikke tager hensyn til, hvad de vil fylde deres sind med, da de ikke har noget fast mål eller klar hensigt."

Ligesom geder, indser de ikke, når mental føde er skadelig eller fører dem i den retning, de ikke burde gå i deres daglige liv, eller om det vil føre dem ind i skadelige myter eller farlige vildfarelser.”

De strejfer omkring og fordi de mangler sund fornuft samler de det op, der mentalt svarer til brombærbuske, gamle sko, stumper af klude, blade, tidsler og ukrudt.”

En mand råbte til mig:

Mester, hvad hvis en person, der er et får, laver en fejl, og kommer i problemer, vil "Faderen" da opgive ham?" 

 

dikteret år 2000

overs. 2019

Læs s. 6 - 9