Kristusbrevene

 

Kristusbrev 3

s. 10-14

 

dikteret år 2000

overs. 2019

 

 

Side 10

 

Søg at forstå, og I vil opdage, at lidt efter lidt, vil forståelse komme til jer.”

"Bank på døren til universet, der giver adgang til "Gud"- den "Universelle Fader-Bevidsthed”og i sidste ende, vil I finde døren åbne sig, og I vil have adgang til verdens hemmeligheder.”

"Hav tiltro og I vil modtage."*

Jeg mindede dem også altid om, at:

Kun de med rene sind og hjerter vil udrette disse mægtige ting.”

De onde blomstrer måske et stykke tid, ligesom konger og plyndrende hære og andre som samler uret i deres sind; de har fået lov til at gøre deres arbejde i et stykke tid, da visse goder også kan opstå af det onde, men til sidst fejler de, og deres navne bliver hånet af resten af verden.”

"Derfor, så mange af jer som det vil lykkes for, opfordrer jeg til at undersøge jeres motiver.”

Begær, der udelukkende er født af selviske længsler efter rigdom eller bekvemmelighed, ender til sidst i skuffelse, sygdom og død.”

Og jeg siger til jer, der læser disse ord - lad ingen vove at benægte sandheden i det jeg taler,  før de ogsåhar gået selvforglemmelsens vej, som jeg vandrede på jorden og nået den samme forening med "Faderen" og samme højder af ubestridelig viden og forståelse, som jeg besad.

Når I har opnået alt dette, vil I ikke længere have lyst til at benægte sandheden i det, jeg siger til jer.

I vil derimod ikke kunne holde jer tilbage fra at forenes med "mig" i at undervise jeres medmennesker.

Indtil da, ti, og lad intet menneske kende jeres uvidenhed.

Hvor ofte, favner menneskene over hele verden ikke min undervisning som meget moraliserende og de mest perfekt formulerede retningslinjer for god opførsel og daglig leven.

Men de tilføjer hurtigt, at historierne om mirakler bør lades ude af betragtning, da sådanne afvigelser fra universets naturlige love ikke er mulige.

Denne form for tanker bygger barrierer for fremtidige landvindinger i den åndeligt-videnskabelige udvikling, som det menneskelige sind er i stand til.

Faktisk kom jeg ikke til jorden for at indføre en ny religion eller højere moral end den, som Moses gav i de ti bud.

Mit formål var at bringe en ny opfattelse af "Gud" som skaberen og forståelse af selve tilværelsen.

Ud af denne viden ville der fremkomme en ny måde at leve på.

Den korrekte holdning til min mission på jorden, i dette tredje årtusinde, er at erkende, atde ”mirakler” jeg udførte er ud over mulighederne for det gennemsnitlige menneske på nuværende tidspunkt.

Imidlertid var sådanne "mirakler" eksempler på, hvad der kan opnås i fremtiden, når folks sind er fyldt med den sande viden om tilværelsen og også gennem tro,meditation og bøn er fuldt ud tilpasset og besjælet af "Universelt Liv / Kærlighedsbevidsthed”.

Var det virkelig sandt, at jeg "gik på vandet" , da mine disciple gik op i en båd for at krydse tværs over søen?

Hvis I har læst den bibelske beretning om denne hændelse, forstår I, at disciplene havde ladt mig tilbage.

Jeg længtes efter en mulighed for at trække mig tilbage fra al menneskelig kontakt, trække mig tilbage til bjergene, og endnu en gang gå ind i en dyb meditation for at lade min bevidsthed forenes med den universelle dimension af ”Guds-Bevidsthed”.

 *tiltro, eng. belief, her nærmest i betydn.: trosoverbevisning.

 

 

Side 11

 

Mens jeg var i denne åndelige tilstand, der hæver sig over den menneskelige bevidsthed, forsvandt al bevidsthed om kropslighed og i ekstase blev jeg løftet ind i den Universelle Livsstrøm og vidste, at Universelt Liv var alt.

LIVET var virkeligheden i min væren, og alt andet var blot midlertidige skiftende optrædener af Universelt Liv synliggjort.

Jeg vidste, jeg følte, at jeg var LIVET SELV, og idet jeg gled fra den jordiske bevidsthed ind i det universelle LIVS BEVIDSTHED, blev de love, der styrede mit fysiske væsen overskredet og var ikke længere virksomme i mit kød og blod, som udgjorde mit menneskelige legeme.

Jeg længtes efter at bevæge mig omkring i denne nye transcendentale tilstand og fandt mig selv flydende ud af min hule.

Jeg kunne se mine disciple på søen og vidste, at de var i nød.

Ubesværet, flød jeg nedover bakken mod bredden, og da jeg begyndte at genvinde kontakten med mine normale menneskelige anliggender- i dette tilfælde, mine disciple - fandt jeg mig selv hvilende på vandet.

Men jeg var stadig iden tilstand, hvor jeg fuldt ud indså, at jeg selv var individualiseret LIV og derfor var min krop gennemtrængt af LIVSKRAFT, som fortsatte med at lette og omdanne den atomare struktur af min fysiske tilstand.

I må forstå at det tilhører to vidt forskellige dimensioner af væren,

at høre og tænke i den menneskelige bevidsthedstilstand -og at opstige ind i den TRANSCENDENTALE ERKENDELSE af UNIVERSELT LIV, når den personlige bevidsthed nu er trukket tilbage fra den kropslige tilstand og fuldstændigt smeltet sammen med den ”Universelle Fader-Bevidsthed".

Den menneskelige bevidsthed kan modtage inspiration fra den ”Universelle Fader-Bevidsthed”, men inspirationen som modtages blander sig med den menneskelige tilstand og misfortolkes ofte, alt efter det lager af viden, der allerede kontrollerer hjernen og dermed selve de mentale processer.

Uheldigvis er den inspiration I modtager forurenet og fordrejet af de stærke trosforestillinger, som I for tiden opretholder.

Der hvor tilstanden af  TRANSCENDENTAL ERKENDELSE og INDSIGT stiger ud af og fremkommer af den fysiske tilstand, kontrollerer hjernen ikke længere.

Den har ikke længere nogen indflydelse påden transcendentale erkendelses-tilstand, der er Sandheden selv.

Den er ikke længere styret eller påvirket af menneskelig overbevisning.

Den er i en tilstand af "Hvad Virkelig Er”, som findes på den anden side af det synligt manifesterede og af eksistensen, i stedet for i den menneskelige dimension af  ”Hvad Den Har Tiltro til at Tilværelsen er".

Det er i den Transcendentale Bevidstheds-Tilstand, hvor ”mirakler” blot er det normale virke for den Universelle Lov.

Før jeg fortsætter med denne beretning om mit liv på jorden, vil jeg gerne igen understrege, at alt i universet er en særlig og INDIVIDUALISERET BEVIDSTHEDSTILSTAND gjort synlig.

Jeg har været nødt til at stige ned fra min nuværende Universelle Kærligheds-bevidsthedstilstand for igen at opleve mit liv på jorden, som forbliver uudsletteligt præget i verdens bevidstheds-energi, der går helt tilbage til tidspunktet for dens skabelse.

I må forstå, at da jeg forlod min krop i Palæstina, lod jeg også alt vedrørende det liv bag mig.

 

Side 12

  

Jeg havde fuldført min mission. Da jeg derfor døde på korset, blev jeg sat fri og blev løftet ind i et strålende LYS for at tage del i dette LYS, at være dette LYS, og glædes i dette LYS , som er Universel Kærlighed,Liv, Skønhed, Harmoni, Glæde og Henrykkelse.

AT BEVÆGE SIG MELLEM FORSKELLIGE BEVIDSTHEDS-TILSTANDE er ikke nogen nem eller behagelig opgave.

Det er kun fordi min mission på jorden ikke var afsluttet, da jeg døde i Palæstina, at jeg nu vender tilbage for at hjælpe jer med at forberede jer til at indtræde i en ny tidsalder, en ny fase af individualiseret eksistens på jorden.

I kan få en vis forståelse af, hvad jeg mener med "ubehaget ved denne opgave”, når I husker de gange I har tænkt tilbage på en dybe sorg i jeres liv og I finder at I selv reagerer med næsten den samme grad af anspændthed og følelsesmæssig stress, som I gjorde, da denne sorg faktisk fandt sted.

Tanker om tidligere lidelser og sorger giver jer lyst til at græde. I vil føle en tilbagevenden af den oprindelige depression og angst, mens I genoplever denne tid i jeres fantasi.

I ønsker måske at trække jer tilbage fra mennesker, fordi jeres "bevidsthed" nu er sænket fra jeres tidligere tilstand af glad, fredelig ligevægt, til endnu en gang at opleve denne ”lavere bevidstheds vibrationer og bevidsthedsformer” som I skabte på det oprindelige tidspunkt for jeres lidelse.

Forandring i sindsstemning viser en ændring i jeres bevidsthedsenergier.

Et løft i jeres bevidsthedsvibrationer giver jer et fysisk, følelsesmæssigt og mentalt løft, der gør, at I føler jer glade.

Et fald i jeres bevidsthedsenergier vil sænke funktionen i hele jeres system, og I vil føle en begyndende depression - eller i det mindste et fald i jeres tidligere livlighed.

Hvad jeg beskriver for jer er en kendsgerning ved ved eksistens*.

Hele jeres univers manifesterer de forskellige frekvenser af svingninger af energipartikler i bevidstheden.

Som disse frekvenser bevæger sig op eller ned fra et niveau til et andet, således manifesterer de synlige og fysiske strukturer forskellige niveauer af energi, og der er en ændring af de mentale mønstre, følelserne og udtryksformerne.

At sænke min bevidsthedstilstand for at genindtræde i de tilstande, som rådede på min tid på jorden, er kun foranlediget af min kærlighed til menneskeheden.

I to tusind år, har "kristne" genoplevet traumet ved min korsfæstelse.

Nogle mennesker har endda oplevet stigmatiseringen, der er intet mere end en hysterisk og sygeligt følelsesmæssig reaktion på det, de tror jeg udholdt.

Mennesker har arbejdet sig op til et følelsesmæssigt niveau beslægtet med vanvid, mens de har forestillet sig de smertefulde lidelser før min død.

Deres følelsesmæssige taknemmelighed for, hvad jeg udholdt, sender dem ind i en tilstand af fysisk lidelse.

Dette skrives på jeres langfredag og jeg er kommet specielt for at tale med jer om min korsfæstelse og fortælle jer, at I skal opgive al dramatikken forbundet med erindringen om denne dag.

Jeg døde - og det var for mig, en vidunderlig befrielse.

Det er på tide, at menneskene vågner op fra deres lange, lange drøm og kommer til at forstå tilværelsen, som den virkelig er - og sandheden om min korsfæstelse, som har været skjult indtil i dag.

På langfredage, år efter år gennem århundreder, har I skabt en forurenet traumatisk ”bevidsthedstilstand” over hele verden så langt fra den åndelige dimension af den UNIVERSELLE SKABENDE BEVIDSTHED, som helvede er fjernt fra himlen.

 

*eksistens/tilværelse, eng. existence

 

Side 13

 

Nu, hvor jeg har valgtat genopleve mit liv på jorden som personen ”Jesus” gennem sindet på den, der modtager mine ord for at hjælpe verden med at bevæge sig fremad til en ny fase af åndelig/mental udvikling,

beder jeg de, der kan modtage mine ord, om at opgive denne praksis med at huske min død og udøve fysisk ”selvfornægtelse" under fasten som minde om mine 40 dage i ørkenen.

Som I må indse ud fra denne beretning, var min tid i ørkenen en tid med stor lykke og åndelig velsignelse.

 

888888888888888888

 

Mange begivenheder af stor åndelig betydning fandt sted lige før min død, som er gode eksempler på de store kosmiske love i funktion inden for jeres tilværelses dimension.

Jeg giver jer nu en kort beretning om disse vigtige begivenheder, da det er min hensigt helt at oplyse jeres sind – for at give jer viden ud over nogen viden, der endnu er modtaget af nogen anden person i jeres univers.

Da jeg begyndte at forberede mine disciple på min forestående død, var det en uhyre vanskelig opgave. De kunne dårligt rumme chokket og forbløffelsen.

Tanken om at jeg blev korsfæstet som en almindelig forbryder virkede frastødende på dem ud over al beskrivelse og de ønskede heller ikke at miste mig fra deres midte.

Jeg havde kaldt dem, for at de skulle følge mig og forlade liv, som havde været ganske succesfulde.

De havde forladt deres familier og hjem for at genopbygge deres liv omkring mig og mit arbejde.

De havde været stolte over min fremgang i byerne.

De havde været villige til at være knyttet til mig og være kendt som mine disciple på trods af afvisning og hård kritik fra deres religiøse ledere.

Desuden, elskede og respekterede de mig, både for den måde jeg levede min egen lære på og den måde jeg medfølende havde helbredt så mange mennesker og bragte dem trøst i deres ulykkelige liv.

De troede virkelig, at jeg var Guds Søn.

Hvordan kunne Guds Søn ende på korset, spurgte de hinanden.

Deres rædsel steg med hvert spørgsmål. Det var utænkeligt.

De følte et enormt tomrum åbne sig foran dem - et tomrum i deres liv og et kæmpe krater i jorden, hvor de gik og en stort område med ustabilitet og mangel på formål inden i sig selv.

Hvad jeg fortalte dem om min forestående korsfæstelse, turde de ikke tænke på. En sådan hændelse ville ødelægge alt, hvad de havde troet på af hele deres hjerte.

Derfor gik mine disciple højt og meget ordrigt imod det, jeg forsøgte at fortælle dem, og erklærede igen og igen, at sådan noget aldrig kunne ske.

Da jeg stod fast mod deres stædige benægtelser, var de til sidst tvunget til stilne deres argumenter og udadtil acceptere, at sådan noget kunne være muligt.

Jeg fortalte dem, at efter min død, ville de se mig igen, og at jeg forventede, at de ville fortsætte det arbejde, jeg havde påbegyndt.

Smerten og stridslysten jeg havde vakt i mine disciple havde også påvirket mig dybt.

Det var ikke noget let foretagende at drage til Jerusalem, hvor min skæbne ventede mig.

Mere end noget andet, spekulerede jeg på, hvordan jeg ville kunne stå mål med denne store udfordring for min udholdenhed.

Ville jeg være i stand til at transcendere den fysiske tilstand og indgå i den Universelle Fader-Bevidsthed og forblive der, indtil jeg døde?

Til tider var jeg fyldt med frygt over denne prøvelse, men jeg turde ikke afsløre denne frygt for mine disciple.

Derfor begyndte jeg min sidste rejse mod Jerusalem med blandede følelser.

På den ene side var jeg træt af at helbrede og tale og undervise mennesker, der lyttede med åben mund og ikke havde nogen virkelig forståelse af noget af det jeg forsøgte at fortælle dem.

 

Side 14

 

Jeg havde troet, at min viden ville gøre det muligt for folk at stige op fra deres elendighed og i det mindste, komme i kontakt med "Faderen" og få et glimt af "Himmeriget".

Der havde ikke været tegn på en sådan åndelig opvågnen, selv blandt mine disciple.

Min skuffelse og følelse af fiasko gjorde mig glad for at forlade jordelivet til fordel for den strålende tilværelse, jeg vidste ventede mig efter min død.

Samtidig, spekulerede jeg på, hvordan jeg ville kunne udholde smerten ved korsfæstelsen.

Gennem hele min mission, havde jeg levet i en mere eller mindre konstant fredelig - ofte ophøjet – sindstilstand, med mine tanker fokuseret på ”Fader Kærlighedsbevidstheden", ophavsmanden til al væren, vel vidende, at jeg blot behøvede at bede, og hvad jeg bad om ville hurtigt manifestere sig.

Ville jeg være i stand til at beholde min sindsro, når jeg blev bragt for Rådet, når jeg førtes ud til min korsfæstelse, når jeg blev naglet til korset med min vægt hængende fra mine hænder?

Fordi jeg gav efter for tvivl og frygt, dalede det normale niveau af mine bevidstheds-frekvenser. De tog mig ned til jordplanets bevidsthedsfrekvenser.

Jeg blev igen et bytte for min gamle aggression, hvilket fik mig til at foretage urimelige handlinger jeg aldrig ville have overvejet tidligere, da jeg var i min tidligere tilstand af total harmoni med "Fader-Kærlighedsbevidstheden".

Mine betænkeligheder og konflikter gav sig udtryk i mit liv som menneskelige følelser og impulser, der var i modstrid med den Kosmiske Kærlighedslov.

Først var der den episode med figentræet.

Jeg var sulten og gik hen til træet uden rigtig at forvente at finde frugt, fordi det ikke var den rigtige sæson for figner. Da min søgning var "ufrugtbar", forbandede jeg figentræet.

Fireogtyve timer senere var det visnet til rødderne.

Det var en chokerende oplevelse. Det var første gang mine ord havde forårsaget skade på noget.

Men det demonstrerede klart for mine disciple, TANKENS kraft på godt og ondt.

Det viste dem, at jo mere åndeligt udviklet en person er, jo større er effekten af dennes ordpå omgivelserne.

Jeg benyttede lejligheden til at påpege over for mine disciple, at jeg tankeløst havde optrådt lige somengennemsnitlig mand eller kvinde, der - når de har høje forventninger – ikke kan få, hvad de ønsker.

De reagerer som regel med vrede, tårer, fjendtlighed og endda skarpe ord, som måske eller måske ikke udgør et slags ønske om, at det skal gå dårligt for modparten eller skælder ud på den person, der har nægtet dem deres hjertes begær.

De havde nu selv set, hvad min forbandelse havde gjort ved figentræet.

De burde nu være i stand til at forstå, at mens en stærk overbevisning ville frembringe alt, hvad de kunne ønske og forestille sig, måtte de også være konstant opmærksomme på deres egen mental-følelsesmæssige tilstand.

Den måtte ikke indeholde vrede mod andre, men skulle hurtigt tilgive,ellers kunne denne gøre megen skade på dem de var vrede på ... og derefter ville denne vende tilbage til dem selv, når tiden var inde, som en høst af deres såning.

Desuden: som man sår således høster man.

Jeg vidste, at det, jeg havde gjort ved figentræetuundgåeligt ville vende tilbage til mig i en eller anden form.

Jeg tog mine disciple med til Templet.

Det var mange år siden, jeg havde været der, og jeg vidste, at mit besøg ville tjene til at igangsætte de begivenheder, der ville føre til min korsfæstelse.

Nogle af menneskene genkendte mig og som svar på deres anmodninger, begyndte jeg at undervise dem.

Flere mennesker trængte sammen omkring pengeudlånerne, der begyndte at klage. Deres råben og højlydte klager afbrød min tankegang, mens jeg underviste.

 

dikteret år 2000

overs. 2019

Læs s. 15 - 20