Kristusbrevene

 

 Kristusbrev 1

s. 16-20

 

dikteret år 2000

overs. 2019

 

Side 16

 

Derfor havde alt i skabelsen sin rette tid til fremtræden og høst. Heraf fulgte, at mennesket selv var udsat for tider af vækst og fremgang og tider med hvile.

 

9. Den iboende egenskab ved den Kærlige Intelligente Skaberkraft var LOV OG ORDEN.

Den ufravigelig orden og pålidelighed synlig i skabelsen var forbløffende, selv i de mindste enheder ("celler") i kroppen og overgik langt enhver menneskelig stræben.

Derfor fungerede hele universet under et system af perfekt LOV OG ORDEN.

Jeg indså på stadig højere og højere planer af åndelig eksaltation, at "skaberkraften" viste en intelligent målbevidsthed og kærlig omsorg for alt levende.

Jeg indså, at livet ikke var noget uklart eller ubestemmeligt men en intelligent kærlig skabende kraft, som jeg ligefrem kunne opleve i mit indre som en uendelig forhøjet tilstand af væren, erkendelse, udstråling, ekstase, glæde og kærlighed.

Jeg erkendte mig selv som et med det - opfyldt af det - og jeg var et med alt omkring mig og et med himlen og stjernerne.

Og – det mest vidunderlige og prægtigste af alt – denne "Fader-Skaberkrafts""Natur" og "Funktion" var at arbejde for at skabe glæde, skønhed og velbehag for at sikre menneskehedens trivsel, at arbejde i menneskehedens indre for at skænke indre glæde, sundhed og velbefindende, og for at arbejde gennem menneskeheden og dermed inspirere ham til ny erkendelse og forståelse.

Forunderlige skabelsesperspektiver kom mig i sinde.

Når vi engang virkelig blev ”et”, rensede kanaler og instrumenter for den *Intelligente Skaberkraft", blev det gradvist muligt for os at hæve bevidstheden, indtil vi virkelig gennem vore sind og hjerter udtrykte den "Universelle Skaberkrafts sande "Natur".

Så ville livet på jorden til alle tider blive en bestandig "himmelsk tilstand" og vi ville træde ind i en tilstand af evigt liv!

Det må være det sande mål bag skabelsen, tænkte jeg. Og det kom til mig som en bølge af opstemthed og kærlighedsfuld glæde, at dette var formålet med menneskets udvikling!

Men – selv på det tidspunkt, hvor menneskeheden var så ufuldkommen i sin væremåde, var absolut intet umuligt for den i fremtiden, da den, på trods af sine forseelser, var et med den "Skabende Kraft" og den "Skabende Kraft" var i den, gav den liv og legeme og alt andet den behøvede.

Al denne erkendelse løftede mig til højder af ekstase, opstemthed og sublim ekstase, så jeg knapt kunne bære det.

Jeg følte det som om min krop ville opløses ved udvidelsen af Kraften i mig. Jeg var opfyldt af LYS og kunne se DET oplyse ørkenlandskabet omkring mig.

Mit hjerte sang dets pris. Hvor vidunderlig og smuk var den Kærlige Skaberkraft, som uophørligt virkede i, gennem og for os!

Hvilket mirakel var skabelsen!

Jeg råbte højt:

"DU er kilden til al væren, både skaber og også manifesteret i og gennem det skabte: Der er intet i hele universet, som er adskilt fra den grænseløse, evige uendelighed af Guddommeligt liv, Skaberkraftens Bevidsthed - som du er - hvordan er det da muligt, at menneskeheden er så syndig- og hvorfor lider mennesker af sygdom, nød og fattigdom?

Sig mig det, oh kærlige kærlige "Fader" Skaberkraft, for jeg har været stærkt tynget af smerten af deres elendige liv."

Så blev jeg vist virkeligheden bag den "jordiske tilstand" af alle levende ting.

 

Side 17

 

Jeg følte en enorm begejstring, da jeg omsider ville være i stand til at forstå, hvordan det var, at sådan en kærlig Guddommelig "Skaberkraft" kunne tillade dens skabelse at lide en sådan nød.

Jeg blev vist, at alle levende ting i skabelsen var berettiget til at være strålende sunde, være draget omsorg for, ernæret, beskyttet, helet, opretholdt i fred og velstand, blomstrende i et velordnet samfund af "væsener" , der kun udstrålede kærlighed til hinanden.

(I skabelsesøjeblikket opstod imidlertid to GRUNDLÆGGENDE IMPULSER, der sikrede individualitet, og det var disse, som styrede menneskehedens bevidsthed.

Disse impulser blev forklaret mig i detaljer, men denne viden er forbeholdt et fremtidigt brev, når I bedre vil være i stand til at forstå det) .................................

Jeg blev vist følgende klare syn.

For det første, så jeg en nyfødt baby som "lys", en "Skaberkraftens" livsform.

Da babyen voksede til barn og siden til voksen, så jeg "Skaberkraftens" rene LYS gradvist formørkes og siden blive helt skjult i denne af en tæt indpakning af kæder og stropper.

Jeg spurgte om betydningen af visionen, og der kom en klar forståelse til mit sind, som kan udtrykkes i følgende ord:

"Fra fødsel til død - tror mennesker og insisterer på, at deres fem sanser som syn, hørelse, berøring,lugt og smag, fortæller "virkeligheden" om dem selv og universet korrekt.

Da de trækker deres tankekraft direkte fra den "Guddommelige Skaberkraft", sker det fordem i henhold til deres tro.

Hver rem repræsenterer en persons vanemæssige tanker, hans reaktioner på mennesker og begivenheder, fordomme, had, fjendskaber, bekymringer, sorger, som alle binder ham fast og lukker af for lyset fra den indre vision trukket fra "Skaberkraften".

Således træder han ind i mørket, men ved det ikke. Han tror, at han bliver voksen og fuldbefaren og dermed i stand til at arbejde sig fremad og få succes – målet for de fleste mennesker på jorden.

Fakta er, at jo mere moden og velbevandret han bliver på de verdslige områder, jo tættere strammer hans lænker og remme fra tvillinge-IMPULSERNE "Binding-Afvisning" grebet om ham.

Endvidere er hver kæde smedet ud af selviske og løgnagtige begær, grådighed, aggression, vold og voldtægt. Disse kæder hænger tungt om ham og tynger psyken, som er den "skabende bevidsthedskraft" dybt i ham.

Kæde og rem vil binde ham strammere for hvert år, der går, indtil han indser, hvad han gør ved sig selv og oprigtigt angrer hver rem og kæde og gør det godt igen, som han har skadet andre.

Med denne vision lærte jeg et meget værdifuldt aspekt ved tilværelsen.

Mennesket fødes med et potentiale til at skabe sig et smukt liv for sig selv, men ved at hengive sig til selviske begær og had, skaber det et fængsel af elendighed for sig selv, hvorfra der ikke var nogen flugtmulighed før det tidspunkt, hvor denne indser SANDHEDEN om EKSISTENS.

Alle problemerne ved den barske eksistens lå inden for menneskets egne tankeprocesser!

Kun menneskenes "bevidsthedsformer", deres tanker, ord, følelser og handlinger skabte en tæt barriere mellem deres bevidsthed og den universelle Skaberbevidsthed, der gennemsyrede universet i hvert blad, træ, insekt, fugl, dyr og menneske.


 

Side 18

 

Jeg blev også vist TILVÆRELSENS LOVE, der kontrollerer menneskets evne til at skabe nye forhold og omgivelser, relationer, bedrifter eller nederlag, velstand eller fattigdom.

Uanset hvad mennesket dybest set TROR det er, godt eller ondt, det bliver det.

Uanset hvad mennesket frygter andre vil gøre ved det, det vil de gøre.

Uanset hvad mennesket HÅBER, at andre vil gøre mod ham, skal han først gøre mod dem, da han så skaber et "Bevidsthedsmønster", som vil vende tilbage for at velsigne ham i den udstrækning, han har velsignet andre.

Hvilken sygdom mennesket end frygter, vil det blive dets bytte, for det vil have skabt et "bevidsthedsmønster" af præcis det, det mindst ønsker at opleve.

Hvad mennesket end sender ud fra sind og hjerte - vil til sin tid vende tilbage på den en eller en anden måde, men husk, at lige altid avler lige.

Stærke følelsesmæssige tanker er "bevidsthedsfrø" plantet i et menneskets egen bevidsthedsbane.

Disse vil modnes, og frembære en lignende frugt at høste.

Disse er frugterne af den frie vilje.

Der er ingen måde, hvorpå mennesket kan undslippe, hvad det tænker, siger eller gør - for det er født af det GuddommeligeSkabersinds bevidsthed og er ligeledes en skaber i sin forestillingsverden.

De, der længes efter goder for sig selv, skal først give det til andre. Lad deres eksistens være en velsignelse for andre.

Når sådanne mennesker er i harmoni med alle andre, er de perfekt afstemt med den universelle skaberkrafts bevidsthed og de befinder sig da i Fader-"naturens" strøm, som er vækst, beskyttelse, næring (fysisk, mental og åndelig) heling, behovsopfyldelse, inden for et system af lov og orden.

Hvordan kan jeg beskrive for jer, min indre glød, min transcendente klarhed og glædens brillans og stærke følelser af kærlighed, som beherskede mig og fyldte hele mit væsen med deres intensitet, indtil jeg klagede højlydt over trykket i mit sind og hjerte.

Det var så kraftigt, at det syntes, som om det helt ville opløse min kropslige form. Idet jeg modtog hele denne enestående, storslåede forståelse af Virkeligheden, vores Værens Kilde og selve skabelsens sand natur - og for menneskeheden, blev jeg opløftet i ånd og min krop blev let som luft.

På det tidspunkt, hvor jeg således blev ophøjet i selve den Guddommelige Skaberkraft, var jeg næsten selv et "Guddommeligt Væsen" og oplevede en høj grad af "Fader-Skaberkraftens Natur i mig og følte dens drivkraft og omsorgsfulde medfølelse for hele menneskeheden.

Derfor kunne jeg senere i sandhed sige: "Kun jeg kender og har set "Faderen".

I det øjeblik, fyldtes jeg af en længsel efter at undervise, hele, trøste, opløfte, nære, og fjerne menneskenes smerte og elendighed.

Jeg længtes efter at frigøre dem fra deres frygt for en mytisk "hævnende gud"!

Når jeg vendte tilbage for at fortælle dem sandheden, ville jeg understrege "virkeligheden" af "Fader Skaberkraftens realitet" - FULDKOMMEN KÆRLIGHED – som opfylder ethvert behov.

Alt hvad de behøvede at gøre var at "bede, søge, og banke på" og alle deres behov - uanset art - ville blive skænket dem.

Glædesfyldt ville jeg fortælle dem de "gode nyheder", at "frelse fra lidelse” lå inden for rækkevidde, hvis de blot tog de nødvendige skridt til at rense deres sind og hjerter for livets manifesterede "TVILLINGEIMPULSER" .

 

Side 19

 

Dette burde være enkelt nok, tænkte jeg, man behøvedes kun forståelse og selvkontrol.

(- Jeg er nedsteget til jeres vibrationer for at genopleve min aktuelle sindstilstand i løbet af den tid, jeg var i ørkenen.

Det vil hjælpe jeres egen forståelse umådeligt, hvis I forsøger at gå ind i min daværende "bevidsthedstilstand".

Meget af det jeg gjorde så som healing og "gå på vandet" vil blive klart for jer. De vil blive set som en naturlig konsekvens af min nye forståelse af "Fader-Skaberkraften".

Hvis I læser evangelierne af Matthæus og Markus, vil deres optegnelser få ny mening for jer. -)

For at vende tilbage til mine sidste timer af oplysthed, - der befandt jeg mig i ørkenen, og besad den klare forståelse af, at mennesket selv - (uden egen skyld) skaber den barriere, der hindrer samstemmighed med "Faderens Skaberkraft, og nu længtes jeg efter at skynde mig tilbage og undervise, hele, trøste, og tørre tårerne væk på dem, jeg havde så meget medlidenhed med.

Alligevel tøvede jeg med at forlade dette "hellige" sted, hvor jeg blevet så oplyst og forvandlet i ånden.

På den anden side, hvilken vidunderlig fremtid lå ikke foran mig!

Jeg skulle vandre gennem alle byer og landsbyer og fortælle enhver jeg mødte - den GODE NYHED! "Guds Rige", det sted, hvor al sygdom forsvandt og ethvert behov blev tilgodeset var inden i dem!

Da jeg vidste , at "Faderen" og jeg var ”et", kunne jeg nu da mit sind var blevet renset for de gamle tanker og ideer,  helbrede deres sygdomme.

Jeg ville lære dem, hvordan de kunne afhjælpe deres fattigdom.

Da FADER-BEVIDSTHEDEN i mig begyndte at aftage, og jeg gradvist vendte tilbage til den menneskelige bevidsthed, blev jeg opmærksom på en nagende sult og også en tilbagevenden af min menneskelige tilstand og tankegang.

Mine reaktioner på mine seks ugers oplevelser begyndte at ændre sig.

Min sædvanlige menneskelige bevidsthed om "mig" og mine begær, overtog mine tanker.

"Det mest fantastiske og helt forunderlige er hændt mig!" Jublede jeg.

"Mig er givet en viden højere end alt, hvad der endnu er givet noget menneske."

Jeg var lyksalig ved erkendelsen af, at min tvivl og oprørskhed mod de traditionelle ortodokse jøders hævnende "gud" omsider var retfærdiggjort. Jeg havde trods alt haft ret!

Hvem skulle have anet, at det menneskelige sind i den grad kunne være skabende, at en kraft-fuld tanke eller et intensivt ønske virkelig ville kunne manifestere sig i den synlige verden?

Jeg indså, at Moses måtte have kendt noget til dette, fordi han havde udrettet nogle forunderlige ting, da israelitterne var i stor nød.

Han blev en leder, som ændrede kursen for israelitterne, der tidligere havde været slaver i Egypten.

Jeg kunne nu vende tilbage og befri mit folk fra deres egne læreres strenge kontrol.

Mine sult-smerter blev nu intense. Det slog mig, at jeg kunne forvandle stene til brød for at tilfredsstille min længsel efter mad. Jeg huskede, at "Fader-Skaberkraften” virkede gennem mit sind og dermed ville alt i universet være underlagt min kommando.


 

Side 20

 

Jeg skulle til at sige "ordet", som ville ændre stene til brød, men noget i mig standsede mig brat.

Det kom til mig, at ”Fader-Skaberbevidstheden" indebar fuldstændig beskyttelse, næring, opfyldelse af behov, og derfor ville der også blive taget hånd om min sult, hvis jeg bad "Faderen" om lindring.

Jeg indså, at hvis det lille "jeg", det menneskelige jeg i sin nød brugte "Skaberkraften” af egoistiske grunde, ville jeg bygge en barriere mellem "Faderbevidstheden" og mig selv og alt, hvad jeg lige havde lært kunne meget vel blive taget fra mig.

Dette skræmte mig, og jeg bad hurtigt "Fader-Skaberkraften” om fornyet styrke til at bringe mig tilbage til beboede områder og Nazareth igen.

Jeg bad også om lindring af min sult i den form, der ville være den rette for mig.

Straks, blev jeg befriet fra mine sult-smerter, og jeg følte en bølge af energi strømme gennem hele min krop.

Således beviste jeg, at alt, hvad jeg havde set, hørt og forstået var "virkelighed " og ikke nogen forfængelig fantasi født af min tid i ørkenen, fastende og alene.

Min nye energi gjorde det muligt at skynde mig over det ujævne terræn på min vej ud af ørkenen.

På vejen mødte jeg en velklædt mand med et venligt og tiltalende ansigt.

Han hilste mig varmt og udtrykte bekymring over at se mit rå og usoignerede udseende og min dårlige forfatning.

Med glæde hjalp han mig med at sætte mig ned på en sten og delte sit fortræffelige kød og brød med sig. Jeg spekulerede på, hvorfor han befandt sig på sådan et øde sted, og hvor han kom fra.

Som svar på mit spørgsmål smilede han blot og syntes ikke det mindste overrasket, da jeg fortalte, at jeg havde været i ørkenen i så mange dage, at jeg havde mistet tidsfornemmelsen.

Jeg forklarede, hvordan jeg var blevet oplyst om Verdens-Skaberens sande natur og fået vist Tilværelsens naturlige Love. Han smilede blot og nikkede.

"Jeg vil tilbage til mit folk for at lære dem alt, hvad jeg har lært," sagde jeg glad. "For jeg vil være i stand til at helbrede dem og befri dem for alle sygdomme og problemer.”

Den fremmede svarede sørgmodigt: "Det vil tage mange årtusinder.”

Jeg var ved at irettesætte hans manglende tro, da det gik op for mig, at han var væk.

Jeg vidste da, at en Guddommelig budbringer var kommet til undsætning med godt brød og kød – og medfølende advare mig om, at jeg måske ikke, trods min begejstring, ville finde min mission så enkel.

Min entusiasme falmede. Vejen til den første landsby på min vej virkede uendelig. Hvor nemt kunne ikke en ændring i den menneskelige tanke frembringe en ændring i humøret!

Da kom det til mig, at jeg yderligere kunne bevise sandheden af alt det jeg havde været vist ved at springe over en afgrund, hvilket i høj grad ville forkorte min rejse.

Da jeg skulle til at gøre dette, slog det mig med stor kraft, at jeg forsøgte at "bevise", at min tid med oplysning var virkelig.

Hvis jeg krævede et sådant bevis, så var jeg i en tilstand af tvivl og jeg ville sandsynligvis slå mig selv ihjel, desuden havde jeg fået vist, at jeg i enhver situation kunne hæve mine tanker op til "Fader-Skaberbevidstheden" og bede om en løsning på alle problemer.

Hvor hurtigt glemte jeg ikke Sandheden!

Så bad jeg lidenskabeligt om tilgivelse for at være svag nok til at hengive mig til mine egne fantasier og søge at gøre tingene på min egen måde.

Igen kom svaret i fornyet styrke og en større sikkerhed i fodfæstet, mens jeg kæmpede mig frem over det ujævne terræn.

Jeg opdagede også, at jeg tilbagelagde lange afstande så hurtigt, at det syntes som om, jeg var trådt udenfor normal tidsberegning, og at jeg befandt mig i en lettere dimension, hvor den menneskelige opfattelse blev hævet over sin normale tunge trældom af udmattende forbrug af energi.

At gå var så let, at det nu virkede forfriskende. Jeg jublede over det faktum, at jeg havde fundet nøglen til "et liv i overflod".

dikteret 2000

overs. 2019

 Læs s. 21-26